SUNDHEDSPARTIET
                                     – den rigtige vej

 

Sundhedsvæsenet svigter  – Patienter står alene tilbage

Sundhedspartiet vil have et opgør med en forrådet kultur hvor systemet sættes før mennesket. 

Mennesker skal behandles som mennesker

Klik og se vores video:

Vi skal kunne stole på systemet, og at lovgivningen overholdes.

Lovbrud i det offentlige skal have konsekvenser.

Sundhedspartiet mener, at offentlige myndigheder skal være underlagt de samme grundlæggende retsprincipper som borgerne.

Loven gælder for alle – også for staten.

Når myndigheder bryder lovgivningen, rammer det mennesker direkte – familier, patienter og borgere, der er afhængige af systemets afgørelser. Alligevel oplever mange i dag, at lovbrud i det offentlige sjældent får konsekvenser.

Det er ikke acceptabelt

Sundhed er ikke kun et spørgsmål om behandling, diagnoser og budgetter.
Sundhed handler også om gensidig tillid.
Tillid mellem borger og system kræver mere end ord.

En forvaltningsdomstol med reel gennemslagskraft

Derfor arbejder Sundhedspartiet for etableringen af en uafhængig forvaltningsdomstol, der hurtigt og effektivt kan vurdere, om borgernes retssikkerhed er krænket.

Som minimum:

  • lovbrud skal registreres systematisk
  • ansvar skal placeres tydeligt
  • afgørelser skal kunne prøves reelt

I dag findes der alt for mange mekanismer, der skal sikrer, at myndigheder holdes ansvarlige, når regler ikke overholdes. Desværre ender myndighederne med at henvise til hinanden, og ingen tager ansvar.

“Hunden” ender med at løbe efter sin egen hale.